Gæt med i den sjove Påskequiz!
Den Store Påskequiz 3 har masser af sjove spørgsmål, og er helt perfekt til den sjove påskefrokost. Der spilles i 6 kategorier:
- Påske på film – Kan du gætte de sjove påskefilm
- Hvad er det? – Gæt & Grimasser med påskeord
- Et Herrens Liv – Kan du din Bibelshistorie?
- Op & Hop! – Sjove dyster mellem holdene
- Verden rundt – Påsketraditioner i andre lande
- Påskefrokost – Spørgsmål om påskens mad og drikke
Se også: 8 sjove spil til påske
En sjov quiz til den festlige påskefrokost
Hvor Den Store Påskequiz 1 og Den Store Påskequiz 2 er for hele familien – også de mindre børn – så er Den Store Påskequiz 3 lavet til den sjove påskefrokost for voksne. Jeg syntes, der manglede en påskequiz til en påskefrokost, som måske godt kan gå hen og blive lidt snapsetung og festlig, så det er denne her! I kategorien “Op & Hop!” er dysterne udformet så løst, at det er nemt at lave harehop-dysten om til en ølstafet, stadig med harehop, og i stedet for at gemme påskeæg, kan du også gemme små likørflasker eller små Underberg.
… og også til en påskefrokost med familien!
Påskequizzen kan dog også sagtens bruges til en hyggelig påskefrokost med hele familien. Er I en familie med større børn, der skal have en dejlig eftermiddag med en påskequiz med lidt sværere spørgsmål, så er det her nemlig også en quiz for jer! I vores lille familie er der tre store teenagebørn, der sammen med de voksne og bedsteforældrene ved fælles hjælp og i blandede hold kan få meget sjov ud af at finde frem til svarene på spørgsmålene.
Hvad får du?
Pakken indeholder 6 forskellige kategorier, 30 spørgsmål om påsken, sjove dyster og en mimeleg samt en spillevejledning. Spillet er designet i PDF og er lige til at downloade og printe ud. PDF-filen kan ikke redigeres.
Hvad skal du også bruge til quizzen?
VIGTIGT! I kategorien “Op & Hop!” skal holdene dyste mod hinanden. Her skal du bruge: 15-20 små påskeæg, ske og æg til hvert hold samt en blandet kasse til hvert hold med materialer til at bygge en påskekylling af.
Dysterne er udformet så løst, at I selv kan arrangere dem, som I har lyst til og med de ting, der lige er for hånden. Er I taget i sommerhus i påsken, kan påskekyllingen bygges af sten og fuglefjer, mælkekartoner, toiletruller, tang og blade fra haven – eller hvad I nu lige har!
Sådan gør du
Quizzen kommer i en PDF-fil, som du modtager i din email-indbakke. For at få det bedste udskriftsresultat, kan du downloade PDF-filen og gemme den på din computer. Udskriv filen i farver på almindeligt A4-papir og print et A-Å skema til hvert hold.
Kort med kategorier og spørgsmål klippes ud og foldes derefter på midten. Placér kortene på et bord, med spørgsmålene vendt mod oplæseren, eller sæt dem op på en tavle med knappenåle. Holdene skal kun kunne se kategorier og pointkort. Gør også klar til kategorien “Op & Hop!” ved at gemme påskeæg, gøre klar til harehop(øl-)stafet og samle en kasse med materialer til at bygge en påskekylling.
Der vælges en oplæser, som også er dommer. Deltagerne deles i 2-4 hold. Efter tur vælger holdene kategori samt sværhedsgrad, f.eks. “Påske på film til 300 point”. Oplæseren stiller spørgsmålet, og kan holdet svare, får de pointene på kortet og beholder turen. Kan holdet ikke svare, mister de deres tur – og nu må et af de andre hold forsøge at gætte det rigtige svar!
I kategorien “Hvad er det?” skal der dystes i Gæt & Grimasser. Her vælger holdet en deltager, der skal mime. Denne får lov til at se det ord på kortet, der skal gættes. Nu har holdet et minut til at gætte det ord, som personen forsøger at mime. I kategorien “Op & Hop!” skal holdene dyste mod hinanden. Dysterne er udformet så løst, at I selv kan arrangere dem, som I har lyst. Harehop kan blive til hare-ølstafet, og én person eller hele holdet kan dyste.
Vinderholdet er det hold, der har flest point, når alle spørgsmål er besvaret, og pointene fordelt i de forskellige kategorier. Husk præmier!
Oplysninger om Den Store Påskequiz 3
Titel: Den Store Påskequiz 3 – til påskefrokost – Forfatter: Lou Noire – Forlag: Pretty Page – Udgivelsesår: 2025 – 1. udgave – Format: PDF – 13 sider