Hyggelig Juleklip

PRINT-SELV SKABELONER TIL JULEPYNT

Er der noget mere hyggeligt end at sidde sammen og klippe julepynt? Her får du 12 julede skabeloner, der er lige til at printe og samle! Og der er alt fra svævebaner over nissekufferter til det fineste peberkagehus. Er du vild med miniting, kan du også printe de sidste tre sider, hvor du får skabelonerne i miniature. Rigtig glædelig jul!

Skalonerne til julepynten kommer i en PDF-fil, som du selv skal printe.

39,95 kr.

Vare-nr.: 34019 Kategorier: , Tags: , , , , , , , ,

Skabeloner til det fineste julepynt

Leder du efter skabeloner til juleklip? De 12 stykker julepynt er skabt til at samle minder – her kan børnene nemlig sagtens være med til at klippe ud og lime sammen! Selv de små børnehænder kan godt klippe siderne til julesangbogen ud og sætte dem sammen, og de større børn vil synes, det er sjovt at lave en masse gondoler og sætte dem sammen til en svævebane. Den skal da op og pynte i vindueskarmens julelandskab!

Miniature-julepynt

Måske er du ligesom jeg også helt vild med alt, der er miniature? Jeg har lagt en lille ekstra udfordring i pakken, hvor du kan printe skabelonerne i 1:4. Nu bliver det svært – og sjovt! Miniature-julepynten kan også bruges til nissen, som bor inde bag nissedøren. Her er der en nisse, som i år kan få lov til at se sin yndlingsfilm i det gule jule-tv.

Hvad får du?

I pakken er der skabeloner til 12 stykker julepynt, som du selv kan printe, klippe ud og samle. Du får: Jule-tv, Julemands-knallert, Julelygte, Nissekuffert, Julelys, Svævebane, Peberkagehus, Julesange, Nissebreve, Snekugle, Flagguirlande og tre små gaveæsker. Derudover får du også de 12 skabeloner i miniatureformat.

Skabelonerne er designet i PDF og er lige til at downloade og printe ud. PDF-filen kan ikke redigeres.

Sådan gør du

Skabelonerne til juleklip kommer i en PDF-fil, som du modtager i din email-indbakke. For at få det bedste resultat, når du udskriver filen, kan du downloade PDF-filen og gemme den på din computer.

Find en saks og limstift frem. Til noget af julepynten kan du også med fordel benytte en skæreplade og en papirskalpel. Endelig skal du også bruge sytråd og nål – og et billede af din yndllingsjulefilm til jule-tv’et.

Kig skabelonerne igennem og se, hvad du har lyst til at juleklippe. Print skabelonerne i farver på almindeligt A4-papir.

Nu kommer det vigtigste: Inden du starter med at klippe og skære, så læs vejledningerne omhyggeligt! Nogle steder skal du starte med at skære et lille felt væk, inden du klipper hele skabelonen ud. Andre gange er det sytråden, der skal på plads som hank, inden du limer julepynten sammen.

Hæld varm kakao i kopperne og skru op for julemusikken. Nu er I klar til at julehygge!

Copyright – Lou Noire

BEMÆRK! Skabelonerne er kun til privatbrug, og det er ikke tilladt at dele, udlåne, kopiere, publicere eller sælge skabelonerne til andre eller anvende hæftet på anden måde, der måtte stride imod Lou Noires ophavsret. Ønsker du at lave den helt store juleklippedag på jeres skole, så kontakt mig for en institutionspris.

Oplysninger om skabelonerne til julepynt

Titel: Hyggelig Juleklip – 12 skabeloner til julepynt– Forfatter: Lou Noire – Forlag: Pretty Page – Udgivelsesår: 2024 – 1. udgave – Format: PDF – 17 sider

Du kunne også være interesseret i...