En sjov quiz til konfirmation
“Tip en 13’er til konfirmation” er en festlig og underholdende skattejagt, hvor deltagerne skal finde 13 spørgsmål, som er gemt rundt omkring. I quizzen gælder det om at gætte svarene – og se hvem der ender med at få 13 rigtige på tipskuponen!
Spillet passer til en hyggelig konfirmation, hvor både børn, unge og voksne kan spille på hold sammen. Konfirmanden er selvfølgelig overdommer, og der er en præmie til vinderholdet.
Sådan spiller I
Hver deltager eller hold får en tipskupon. Når I går på skattejagt for at finde spørgsmålene, gælder det om at finde det rigtige svar og sætte et kryds ved enten 1, x eller 2 på kuponen. Når alle 13 spørgsmål er fundet og besvaret, samles alle tipskuponerne ind. Det hold, der har flest rigtige svar, får selvfølgelig en lille præmie!
Hvad får du?
I den sjove skattejagt til konfirmation får du:
- 13 spørgsmål – klar til print
- Tipskuponer – med plads til holdnavn
- En kort og enkel vejledning til gæsterne
Alt i alt et festligt indslag til konfirmation, som er hurtigt at gøre klar – og en sikker succes til konfirmationen! Alt er designet i PDF og lige til at downloade og printe ud. PDF-filen kan ikke redigeres.
Lidt tips til at udfylde svarmulighederne
De 13 spørgsmål kommer med blanke svarmuligheder, som du selv skal udfylde, inden du sætter skiltene op. Når du f.eks. skal finde ud af, hvilken ugedag konfirmanden er født på, kan du benytte Ugenr.dk. Indtast konfirmandens fødselsdag, så får du ugedagen.
Konfirmandens “superhelteevne” kan være mange sjove ting. Da jeg lavede Tip en 13’er til min nevøs konfirmation, kunne gæsterne vælge imellem disse svar:
Hvad er Antons særlige superhelteevne?
1: Anton kan falde i søvn på to sekunder X: Anton kan spise en is på rekordtid 2: Anton er genial til at fortælle vittigheder!
Lige her var vi ude i en helgardering, for det var selvfølgelig alle tre svarmuligheder, der var korrekte. Anton er en sand superhelt!
Endelig er der også et spørgsmål om den legetøjsdille, konfirmanden har samlet mest på gennem tiden. Imens vi voksne i vores tid samlede på klistermærker og påklædningsdukker, er det nok mere Pokémon og Labubu, der i disse år fylder godt op i børneværelserne.
Sådan gør du
Skattejagten kommer i en PDF-fil, som du modtager i din email-indbakke. For at få det bedste udskriftsresultat, kan du downloade PDF-filen og gemme den på din computer.
Forberedelse til skattejagten: Udskriv filen i farver på almindeligt A4-papir. Print så mange tipskuponer, som der er hold. Udfyld svarmulighederne til spørgsmålene om konfirmanden. Lav evt. et lille bord med både tipskuponer og kuglepenne – og sæt gerne vejledningen til gæsterne op i en A4-ramme (kan feks. købes her: Menukortholder)
De 13 skilte med quizspørgsmål sættes op med tape eller elefantsnot rundt omkring i alle rum. Pulsen må gerne komme lidt op, så gem dem godt! Spørgsmålene kan evt. lamineres, hvis skiltene skal hænge udenfor.
Del gæsterne i hold med både børn og voksne. Hvert hold får en tipskupon og en kuglepen. Nu gælder det ellers om at finde de 13 spørgsmål. Når det rigtige svar er fundet, sættes et kryds på tipskuponen: 1, x eller 2. Til sidst tjekkes svarene – husk at lave et svarark med alle de rigtige svar.
Vinderholdet er selvfølgelig det hold, der har flest rigtige svar. Husk præmier!
Oplysninger om Tip en 13’er
Titel: Tip en 13’er til konfirmation – grøn – Forfatter: Lou Noire – Forlag: Pretty Page – Udgivelsesår: 2026 – Format: PDF – 17 sider














