Sådan laver du en gravsten til Halloween Slået op i: Halloween – Emner: Børn, DIY, Fest, Gravsten, Halloween, Halloweenfest, Halloweenpynt, Krea
Lav selv (u)hyggelig pynt til Halloween!
Til en rigtig Halloweenfest skal der selvfølgelig være sjov og skræmmende pynt! De små gravsten her kan fyldes med slik og snacks, og du kan også bare sætte dem på bordet som bordpynt.
De små gravsten af papir er lette at lave, og her får du en vejledning, der hjælper dig igennem de forskellige trin i processen. Du finder skabeloner til gravstenene i den store festpakke Byg din egen Halloweenfest – kirkegård. Pakken koster 69,95 kr., og når du har downloadet den, kan du printe så mange gravsten, som du vil.
I pakken er der også nogle mindre dekorations-gravsten, som kan stå og pynte – eller fungere som holdere for de spøgelser, der er med i pakken. Du får også mange andre sjove ting med i den store pakke med pynt til Halloween, bl.a. bordkort, en kiste, flagermus til en guirlande, skelethånd, buffetkort og en invitation til Halloweenfest. Læs mere om pakken her: Byg din egen Halloweenfest – kirkegård.
Hvad skal du bruge til at lave en gravsten til Halloween?
For at printe en skabelon til en af de små gravsten, skal du bruge en printer med en farvepatron samt printerpapir. Ja, du skal selvfølgelig også bruge selve skabelonerne! Dem finder du her: Byg din egen Halloweenfest – kirkegård.
Når du har printet en skabelon, er du klar til at samle gravstenene. Til det skal du bruge:
- En god, lille saks
- En limstift
- Evt. en linial til at lave folder med
Så er vi klar til at lave gravsten!
Sådan samler du gravstens-æskerne
Start med at klippe gravstenene ud. Fold æsken ved at følge vejledningen. Brug gerne en lineal til at folde kanterne op omkring. Kom lim på de trekantede hvide flapper – men ikke på de aflange flapper. Æsken skal nemlig kunne åbnes, hvis du vil bruge den til snacks.
Kom snacks eller slik i æsken og luk den. Brug gerne et stykke klar tape, så æsken ikke går op. Du kan også bare lime æsken sammen og lade den pynte på bordet.
Sådan samler du dekorations-gravstenene
I pakken er der også 6 forskellige gravsten, som kan sprede en uhyggelig stemning rundt omkring. Der kan ikke være slik i dem, men til gengæld er de lette at samle, og du kan bruge dem som både bordpynt og rundt omkring i huset.
Gravstenene her er ultralette at samle. Klip dem ud og bøj den lille strimmel i enderne. Sæt den fast forneden i begge sider. Du kan også bruge gravstenene som holdere for de spøgelser, som du finder i pakken.
Sjove lege til Halloweenfest
Hos Lou Noire får du også masser af ideer til sjove spil til en Halloweenfest. Alle kan være med til en gang Halloween-bingo eller en gang gæt & grimasser. I pakken med de 8 sjove spil og lege til Halloween er der masser af sjove spil og lege til den uhyggelige Hallowenfest, med gyserhistorier, skattejagt og morsomme festlege. Læs mere om de enkelte spil ved at klikke på billederne.
Alle spil til Halloweenfesten kommer i en PDF-fil, som du kan downloade med det samme. Bagefter er det lige til at printe ud – og så er I hurtigt klar til de sjove spil og lege. Se alle de andre Halloweenspil – klik her!
Læs alle artikler om Halloween