Sådan planlægger du en konfirmation Slået op i: Konfirmation – Emner: Fest, Konfirmand, Konfirmation, Mad, Planlægning, Underholdning
Planlægning af konfirmation – sådan gør du!
At planlægge en konfirmation kan give sved på panden, især hvis du ikke har prøvet at arrangere en større fest før. For mange forældre er det første gang, de skal stå for sådan en dag, og det kan føles som et puslespil at finde den rette balance mellem mad, gæster, lokaler og underholdning.
Se også: 8 sjove spil og lege til konfirmation
Hvor mange gæster skal der inviteres?
Der er stor forskel på, om du inviterer 25 eller 45 personer, men begge dele kan fungere fint. En mindre fest kan føles mere intim og afslappet, hvor en større ofte betyder flere indslag og mere liv. Du kan sagtens fylde en hel dag ud med 25 gæster – det handler mest om, hvordan du lægger dagen til rette.
Lokaler til konfirmation
Lokalet er ofte den største post i budgettet. Du kan vælge det dyre sted, hvor der er styr på opdækning, blomster og omgivelser – eller det billigere, hvor du selv skal stå for alt det praktiske. Det handler også om, hvad du har overskud til, og om der f.eks. skal være lækre udendørs-omgivelser, der lægger op til gåture, legeplads eller andre aktiviteter.
Men blandt de lokaler til konfirmation, som du kan overveje, er der:
- Restaurant eller café: Det klassiske valg, hvor du får servering, opdækning og personale med i prisen. Det giver ro og overskud, fordi du ikke selv skal stå for det praktiske.
- Fælleshus eller forsamlingshus: Et billigere alternativ, hvor du selv står for opdækning, pynt og ofte også servering. Til gengæld får du mere fleksibilitet og kan selv bestemme menuen.
- Spejderhytte: Nogle vælger lokaler, der ligger smukt placeret ved skov eller vand. Her kan gæsterne trække udenfor, gå en tur, lave bål eller lege. Nogle gange er der også mulighed for at overnatte.
- Derhjemme: Hvis du har pladsen, kan et telt i haven være en god løsning. Her styrer du alt selv, men skal også have styr på borde, stole, service og toiletforhold. Ellers kan stuen ryddes, så der bliver plads til et langt bord.
- Sjove alternativer: Du kan også vælge mere utraditionelle steder som det lokale bowlingcenter, idrætsefterskole eller legeland. Hvis konfirmanden ønsker aktiviteter som fodbold, legeland eller en hal, hvor børn og unge kan boltre sig, er det helt perfekt.
Det rigtige valg afhænger af jeres budget, overskud og – vigtigst af alt – hvad konfirmanden selv synes, der er den fedeste ramme om dagen.
Mad til konfirmation
En af de store beslutninger er, hvad I skal spise til konfirmationen. Buffet kan sagtens fungere til 25 gæster, men du kan også vælge portionsanretning eller fadservering, så det føles mere som en klassisk festmiddag. Nogle konfirmander har ønsker til menuen – måske sushi, pandekager eller en isbar i stedet for de traditionelle retter. Du kan også planlægge en form for natmad eller gå-hjem-mad, enten på stedet eller som “to go”.
Underholdning til konfirmation
Til en konfirmation skal der også være et eller flere festlige indslag. Her er Det Store Quiz-Show til Konfirmation en sjov ide, hvor alle gæster kan være med. Quizzen har 30 sjove spørgsmål i 6 kategorier, og der er både spørgsmål om konfirmanden, kristendommen og om at være på vej ind i de voksnes rækker.
Quizzen er her vist i pink, men den fås også i blå og grøn. Den kommer direkte i din email-indbakke, og så skal du bare printe og klippe quizkortene ud!
En sjov pause i festen
Ikke alle gæster synes det er skægt at sidde på en stol og spise i mange timer. Her kan du f.eks. gøre klar med sjove spil eller en kroketturnering i haven.
Er der indlagt en gåtur i området, hvor man lige kan strække benene, vil sikkert også være et hit.
Hvornår slutter en konfirmation?
Nogle holder konfirmationen som frokost og kaffe, og så slutter dagen ved aftensmadstid. Andre strækker den længere med skrub af-mad eller natmad. Her er der stor forskel på, om konfirmationen ligger en lørdag eller søndag, hvor gæsterne skal tidligt op på arbejde næste dag. Det er dog ikke unormalt, at en konfirmation slutter tidligt på aftenen – især når der både er små børn og ældre mennesker med.
Det vigtigste: konfirmandens ønsker
Midt i al planlægningen er det afgørende, at du spørger konfirmanden, hvad han eller hun egentlig ønsker sig. Om det er en klassisk middag, en mere afslappet fest eller noget helt tredje. Glæden hos konfirmanden smitter af på hele selskabet – og så gør ikke ikke så meget, om konfirmationen nu også er som alle andres.
Læs alle artikler om konfirmation...





