Udklædning til polterabend – få inspiration her! Slået op i: Polterabend – Emner: , ,

8 sjove festlege til polterabend - Lou Noire - Cover

8 sjove festlege til polterabend – 39,95 kr. Klik på billedet for at læse mere.

Sjove ideer til udklædning af bruden

Til en polterabend skal bruden selvfølgelig klædes ud! I den mere uskyldige ende kan hun udstyres med slør og tylskørt – men udklædningen kan også bare være en lille ekstra ting, som skal pynte bruden på noget af dagen. Populært, men måske efterhånden også lidt brugt, er det med et lyserødt bånd med teksten “Bride to be”.

Mangler du ideer til udklædning af bruden, som ikke har været et tema mange gange før, så er du kommet til det rigtige sted. Her får du nemlig masser af gode ideer til sjov og unik udklædning til polterabend.

SE ALLE DE SJOVE SPIL OG LEGE TIL POLTERABEND – KLIK HER!

Udklædning til polterabend

Til en polterabend må det gerne være lidt vildere, så giv gerne ideerne frit spil. Måske kan I lade jer inspirere af en af brudens store drømme og klæde hende ud som hovedpersonen i hendes yndlingsfilm. Ja, også selv om det måske er Lady fra Lady & Vagabonden…

Eller måske skal hun være en anden Lady, hende fra Downtown Abbey. Her kan I andre klæde jer ud som tjenestepiger og servere en solid gang afternoon tea.

Ideer til fælles udklædning

I det hele taget er det altid populært med fælles tema, hvor alle er klædt ud i det samme outfit. Det gør bare noget ved stemningen og fællesskabsfølelsen, at alle matcher! En sjov ide er at klæde sig ud i det, som i forvejen er en etableret gruppe. Det kan f.eks. være “The Pink Ladies” fra filmen Grease, stewardesser eller cowgirls med lyserøde cowboyhatte og kæmpestore overskæg til alle.

12 sjove spil og lege til polterabend - Lou Noire - cover

12 sjove spil og lege til polterabend – 89,95 kr.

En af de mere spøjse ideer er at fotokopiere et ansigtbillede af bruden og lave det til en maske. Når I kommer for at overraske bruden, står der kun kopier af hende selv ude foran døren. Endelig kan I også møde op i tøj, der passer til en af de sjove polterabend-aktiviteter, I har planlagt i løbet af dagen: disco-outfit, yogatøj eller badekåber til den helt store spatur.

Se også: 12 sjove spil & lege til polterabend

Hvis bruden ikke vil klædes ud

Det fælles tema til udklædning kan især også være godt, hvis bruden ikke bryder sig om at blive klædt ud. Når alle andre gør det, så er det lidt mindre slemt. Er bruden den mere stille type, som slet, slet ikke vil have nogen former for ståhej og sjove parykker, så kan I også vælge at gå en helt anden vej.

Lad en af aktiviteterne være et kagekursus eller kokkeskole eller noget andet kreativt. Her skal hun selvfølgelig ikke have griset sit eget tøj, og så er det jo praktisk, at I allerede har lavet hende et forklæde med teksten “Det er hende her, der er bruden!” eller noget andet sjovt. Der er flere steder, hvor I kan få trykt jeres egen tekst på et forklæde, og du finder dem her: Google-søgning på forklæde med tryk.

Polterabend - Banner - Lou Noire

Læs alle artikler om polterabend...

Besøg Lou Noires lille shop Download og print med det samme!