Alkoholfri julefrokost – en ny tradition er på vej! Slået op i: Jul – Emner: Alkoholfri cocktails, Alkoholfri drinks, Jul, Julefrokost, Øl
En alkoholfri julefrokost uden snaps og juleøl
Når man siger julefrokost, tænker de fleste straks på sild, snaps og øl i lange baner. Det er en stærk tradition, at der bliver drukket godt til, når vi samles om julebordet. Men tiderne ændrer sig, og flere og flere vælger at holde en alkoholfri julefrokost. Og det kan sagtens være både festligt, hyggeligt og fuld af lækre øl og cocktails – uden alkohol.
Se også: 8 sjove spil til julefrokost
Hvorfor vælge alkoholfrit?
Der kan være mange grunde til at sige nej tak til alkohol. Nogle skal tidligt op dagen efter, andre er gravide, nogle tager medicin, og mange vil bare gerne have en hyggelig aften uden tømmermænd.
Julen er ofte fyldt med arrangementer, så det kan være rart at have en dag, hvor man ikke behøver at bekymre sig om at have tømmermænd næste morgen. Uanset årsagen kan en alkoholfri julefrokost være et frisk pust i en ellers travl december.
Alkoholfri øl og cocktails – en ny trend
Det er tydeligt, at alkoholfri alternativer for alvor er blevet en trend i Danmark. Ser man alene på alkoholfri øl, er salget af alkoholfri øl ifølge Bryggeriforeningen næsten femdoblet det seneste årti. I 2024 solgte bryggerierne 8,7% mere alkoholfri øl end året før. Samtidig er der også en markant stigning i salget af både vin, cider og cocktails uden procenter.
Forbrugsmønstret i de danske hjem viser samme tendens. Hvor alkoholfri drikke tidligere var et nicheprodukt, køber nu over en fjerdedel af alle husstande jævnligt produkter uden procenter. Det betyder, at markedet er tredoblet på få år, og væksten fortsætter.
Kort sagt: Alkoholfri drikkevarer er ikke længere et kompromis, men et bevidst valg. Det er en trend, der viser sig tydeligt – både i butikkerne, i hjemmene og nu også ved julefrokostbordet.
Lækre alkoholfri cocktails
Der er kommet mange spændende alkoholfri øl på markedet. Min kæreste driver Bogholderiet i Svendborg, som altid har mere end 250 specialøl i køleskabet. Mindst 15-20 af dem er alkoholfri – og det er mig, der er testsmager! Jeg ved derfor, at udvalget af alkoholfri øl er eksploderet i de seneste år, og der er så meget spændende at smage, også alkoholfri juleøl.
Drikker du ikke øl, er der også mange spændende alkoholfri cocktails. Du finder nogle af opskrifterne her: Alkoholfri drinks og cocktails. De er både farverige, velsmagende og festlige, og de kan laves i mange variationer – fra søde og frugtige til friske og bitre.
Lav en alkoholfri smagning

Smageskema – 4 øl – 29,95 kr.
Har du fået lyst til at smage på nogle af alle de dejlige alkoholfri juleøl eller alkoholfri cocktails, så er der også en sjov festleg til julefrokost. Lav en alkoholfri smagning hvor gæsterne prøver forskellige alkoholfri øl eller cocktails og finder deres egen personlige favorit. Det er en hyggelig aktivitet, som samler selskabet og giver en oplevelse ud over maden.
Se også: Dækkeserviet til ølsmagning – 4 øl
En ny måde at være sammen på
En alkoholfri julefrokost handler i bund og grund om at hygge sig og være sammen. Når alkoholen ikke fylder, er der ro og overskud til bare at snakke, spille spil – og måske danse til alle de festlige julesange.
Der kan også være quizzer, pakkeleg eller en tur ud i sneen, hvis vejret tillader det. Og så er der den store fordel, at alle kan køre hjem bagefter uden problemer.
Måske bliver den alkoholfri julefrokost ikke den eneste, du holder i december – men den kan være et godt supplement til alle de andre festlige aftaler. Og hvem ved, måske kan det også få andre til at opdage, at julehyggen faktisk ikke behøver alkohol for at være ægte.
Om de sjove spil og lege fra Lou Noire
Alle spil og dækkeservietter fra Lou Noire, som du kan se her på siden, kommer i en PDF-fil, som du selv printer derhjemme. Det betyder, at hvis du lige mangler en sjov aktivitet til jul, så kan du have den færdig med det samme!
Tænd printeren og print så mange eksemplarer, du skal bruge – så er du klar til at jule!
Se også alle de sjove spil og lege til jul – klik her!
Læs alle de andre artikler om jul...
Besøg Lou Noires lille shop Download og print med det samme!
-
11%
Det Store Nissekursus
Jul, JulekalenderDen oprindelige pris var: 49,95 kr..49,95 kr.Den aktuelle pris er: 49,95 kr..44,46 kr. -
11%
Den Store Julequiz-pakke
Fest, Jul, SpilDen oprindelige pris var: 159,80 kr..119,95 kr.Den aktuelle pris er: 119,95 kr..106,76 kr. -
11%
En julekalender med 24 æsker – lyserød
Jul, Julekalender, KreaDen oprindelige pris var: 39,95 kr..39,95 kr.Den aktuelle pris er: 39,95 kr..35,56 kr. -
11%
7 sjove spil til julefrokost
Jul, SpilDen oprindelige pris var: 29,95 kr..29,95 kr.Den aktuelle pris er: 29,95 kr..26,66 kr.




