Den bedste opskrift på Strawberry Mojito Slået op i: Drinks – Emner: Cocktails, Drinks, Lyserøde drinks
Endelig en lyserød cocktail!
Strawberry Mojito er den perfekte, pink cocktail, som du kan servere for veninderne til en tøseaften! Du kender allerede Mojito, men nu har den endelig fået den rigtige lyserøde farve! Her får du den nemme opskrift.
Prøv også den alkoholfri Mojito, en Virgin Mojito eller en Cocojito med en dejlig smag af kokos.
Se også: Den Store Venindeaften-pakke
Opskrift på Strawberry Mojito
En Strawberry Mojito kræver ikke det store af dit barskab, men sørg for at både mynte og lime er økologisk og uden rester af sprøjtegift. Laver du selv din jordbærpuré, så sørg også her for, at jordbærrene er økologiske, eller allerhelst ude fra haven! Alt efter smag kan der tilsættes mere lime eller rørsukker.
- ½ lime
- 1-2 tsk rørsukker
- 8-12 mynteblade
- 6 cl lys rom
- Knust is
- 2 cl jordbærpure
- Danskvand
- Sugerør
Se alle de andre opskrifter på lækre drinks og cocktails – klik her!
Sådan gør du
1. Skær limefrugten i både og kom dem i et højt glas sammen med rørsukker.
2. Brug en muddler (en støder af træ) eller en gaffel til at presse saften ud af limen og blande den med sukkeret.
3. Læg myntebladene i den ene hånd og slå på dem med den anden. Kom dem i sammen med rom.
4. Tilsæt is og jordbærpuré, og hæld dansk-vand op til glassets kant. Sæt et sugerør i og rør rundt.
5. Pynt med et par mynteblade og en skive lime.
Små tips til din Strawberry Mojito
Du kan sagtens lave din jordbærpuré selv, men du kan også købe en færdig puré, lige til at sætte ind i baren. Brug for eksempel Monin Purémix Strawberry.
Mange tror, at mynten skal stødes sammen med lime-frugten, men dette vil give en bitter eftersmag. Brug i stedet tricket med at klappe myntebladene sammen. Vælg en lys rom, for eksempel en Havana Club Añejo 3.
Se flere opskrifter på drinks og cocktails her...