Hjemmelavede Jello-shots – sådan gør du! Slået op i: Drinks – Emner: Drinks, Fest, Festlege, Fødselsdag, Halloween, Halloweenfest, Jello-shots, Snacks
Jello-shots – sjov til festen
Jello-shots, gele-shots eller buddingshots er små, farverige gelé-drinks, der gør festen ekstra sjov. Jello-shots kan laves i en alkoholfri udgave til børn, eller du kan give dem smag efter din yndlingscocktail.
De små buddingshots kan også fyldes med små vingummier eller frugtstykker – som den perfekte snack til rund fødselsdag, halloween, temafester eller nytår. Her får du opskriften på de sjove Jello-shots!
Jello-shots uden alkohol til børn
Hvis du vil lave Jello-shots til børn, skal du bare bruge husblas og f.eks. juice eller saftevand. Du kan også bruge vand og frugtfarve for at give geléen andre farver. F.eks. passer orange, lilla, grøn eller blodrød perfekt til halloween. Små vingummier, bær eller frugtbidder kan puttes i, så hvert shot bliver en lille overraskelse.
Se også: Aktivitetshæfte til Halloween
Børnevenlige Jello-shots uden alkohol
Ingredienser:
- 6 blade husblas
- Vand til at lægge husblas i blød med – skal dækkes bladene helt
- 5 dl væske, f.eks. juice eller saftevand
Fremgangsmåde:
- Læg husblas i koldt vand i 5-10 minutter. Sørg for at bladene er adskilt. Hæld vandet ud bagefter.
- Varm væsken op, som skal give smag til dine Jello-shots. Smelt husblasen heri. Væsken må ikke koge.
- Hæld blandingen i kopper, isterningbakker eller snapseglas af plastic.
- Tilsæt evt. små vingummier, frugtstykker eller bær.
- Lad gele-klumperne stivne i køleskabet i mindst 2-4 timer.
Jello-shots med alkohol til voksen-festen
Til fødselsdage, studenterfester eller temafester kan du tilsætte alkohol til dine Jello-shots. Både vodka, rom eller gin kan bruges, når geléen skal opløses. Du kan variere alkoholprocenten, som du har lyst og tilsætte pynt som vingummier, bær eller lagdelte farver. Serverer du dine Jello-shots i små snapsglas, kan du også komme farvet sukker på kanten – eller salt, hvis det er et tequila-shot med citronsaft!
Se også: 8 sjove spil til fest
Jello-shots med alkohol
Du kan lave dine Jello-shots med alle mulige smage – alt efter hvad din yndlingsdrink er. Her er de lavet med vodka og juice. Du bestemmer selv blandingsforholdet i den halve liter væske, der skal i. Men gerne mere smag end alkohol så det ikke bliver for stærkt.
Ingredienser:
- 6 blade husblas
- Vand til at lægge husblas i blød med – skal dækkes bladene helt
- 3 dl juice
- 2 dl vodka
Fremgangsmåde:
- Læg husblas i koldt vand i 5-10 minutter. Sørg for at bladene er adskilt. Hæld vandet ud bagefter.
- Varm væsken op, som skal give smag til dine Jello-shots. Smelt husblasen heri. Væsken må ikke koge – så fordamper alkoholen, og din husblas trevler.
- Smag nu på din blanding. Er det for stærkt, køles væsken ned til 37 grader, inden du hælder mere (kold) juice i.
- Hæld blandingen i kopper, isterningbakker eller snapseglas af plastic.
- Lad gele-klumperne stivne i køleskabet i mindst 2-4 timer.
Se også: 8 sjove spil og invitation til studenterfest
Smag fra populære cocktails
Du kan lave Jello-shots med smag inspireret af alle de kendte cocktails:
- Brug limejuice, vand og tequila for margarita-shots
- Bland gin med tonicvand og citronskiver til gin & tonic-shots
- Kombiner Baileys med kakaomælk til dessertshots
- Lav Aperol Spritz-shots med Aperol, appelsinjuice og et lille skvæt prosecco
For ekstra effekt kan du bruge frugtfarve, f.eks. pink og spiseligt glimmer til en polterabend. Du kan også lave lagdelte shots med forskellige farver og smage, pynte med små vingummier, cocktailbær eller flødeskum på toppen, eller lave en sukkerkant på koppen.
Rigtig god fest!
Se flere opskrifter på drinks og cocktails her...






