Sådan laver du en hyggelig juleklippedag Slået op i: Jul – Emner: , , , ,

Invitér til hyggelig julekomsammen med juleklip

December er den hyggeligste måned på året, hvor vi samles om alle de dejlige traditioner. En af de rigtig hyggelige traditioner er at invitere til juleklippedag. Både børn og voksne mødes for lave julepynt sammen, drikke glögg og spise æbleskiver. Det med glöggen går let nok, men når man så sidder foran det store bjerg af papir og karton, kan det godt knibe lidt med kreativiteten. For hvad skal man lige lave? Og er der nogen, der har en skabelon til en engel?

Juleklip, hvor alle kan være med!

Det kan være svært selv at finde på, når du sidder der med en stak papir, der skal blive til julepynt. Men klippearkene fra Lou Noire er perfekte til den store juleklippedag for både store og små. Her skal du bare downloade og printe ud, og der mangler ikke pludselig et ark rød karton.

Har du ikke det store kørekort til julepynt, kan du sagtens hygge med alligevel, for julepynten skal bare klippes ud og samles. Og der er juleklip for alle, og selv de mindste børnehænder kan deltage, som når flagguirlanden i pakken med “Hyggelig Juleklip” skal klippes ud. Så find saksen frem, hæld varm kakao i kopperne og gør klar til en hyggelig dag fyldt med juleglæde og kreativitet.

Print-selv skabeloner til julepynt

Skabeloner til lysende julehuse

Skabeloner til lysende julehuse - Julekrea

Skabeloner til lysende julehuse – 29,95 kr.

Lad de små julehuse lyse op i den mørke tid! Skabelonerne til det fine julelandskab kan hurtigt printes ud på almindeligt papir, og der er til mange timers kreativ underholdning, når skabelonerne skal klippes og skæres ud. Til sidst samles julehusene og kirken og sættes ind i det søde julelandskab.

I pakken er der skabeloner til:

  • Minihuse
  • Kvadratiske huse
  • Højhus
  • Kirketårn
  • Kirkeskib

Kirketårnet måler ca. 15 cm, når det er samlet. Skabelonerne til julehusene er designet i PDF og er lige til at downloade og printe ud. Køb dem her: Skabeloner til lysende julehuse – 29,95 kr.

Hyggelig Juleklip

Hyggelig Juleklip - Lou Noire - Cover

Hyggelig Juleklip – 39,95 kr.

I pakken med Hyggelig Juleklip får du 12 kreative skabeloner til det fineste julepynt, som både børn og voksne kan lave. Der er alt fra en jule-tv og nissekufferter til det lille charmerende peberkagehus. Skabelonerne er enkle at printe og klippe ud, og selv de mindste børn kan være med. Hvis du elsker miniting, kan du også finde alle skabeloner i 1:4 i pakken – selvfølgelig sammen med dem i almindelig størrelse.

Pakken med juleskabeloner indeholder: Jule-tv, Julemands-knallert, Julelygte, Nissekuffert, Julelys, Svævebane, Peberkagehus, Julesangbog, Nissebreve, Snekugle, Flagguirlande og tre små gaveæsker.

De 12 stykker julepynt er lavet med masser af julehygge for både store og små. Selv de små hænder kan let klippe siderne til julesangbogen ud og samle dem, mens de større børn vil elske at lave en svævebane og pynte vindueskarmen med masser af små gondoler i den lille svævebane. Læs mere om Hyggelig Juleklip her og få inspiration til din næste juleklippedag!

Julepynt med danske motiver

Julepynt - Skilderhus, Tromme og Svane - Lou Noire - Cover2

Julepynt – Skilderhus, Tromme og Svane – 34,95 kr.

Julepynten her er lavet med en kærlighed til den danske jul og de danske juletraditioner. Jeg har altid holdt meget af julen, og det var vigtigt for mig at prøve at lave noget, som virkelig symboliserede den jul, som vi alle kender og elsker.

Det blev til de tre skabeloner, som du finder i hæftet: Julepynt: Skilderhus, Tromme & Svane. Først den lille garder, som står stolt og rank i sit skilderhus. Hvis den også får dig til at tænke på H.C. Andersens “Den lille tinsoldat”, så er det ikke et tilfælde – det er nemlig en af mine yndlingsfortællinger.

Juletrommen skulle selvfølgelig med, den som vi kender som Peters tromme i “Højt fra træets grønne top”. Trommen blev faktisk først til vores alle sammens højtelskede julepynt efter slaget ved Dybbøl i 1864. Her og også efter besættelsen fra 1940-1945 blev det populært med nationale symboler i de smukke rød-hvide farver.

Endelig kommer den elegante svane. Svanen blev ved en afstemning i Danmarks Radio i 1984 valgt til Danmarks nationalfugl. Den smukke fugl glider majestætisk rundt på vandet, oftest i par. Svaner har den samme partner hele livet, så lav gerne to til juletræet. Rigtig glædelig jul!

Læs mere om julepynten her: Julepynt: Skilderhus, Tromme & Svane

Hvad skal du ellers huske til en juleklippedag?

Udover de sjove print-selv skabeloner og en saks til alle, er det også vigtigt at have limstifter nok og gerne en skæreplade og en papirskalpel. Nogle af skabelonerne kræver en sikker voksenhånd, der skærer de mindste felter ud, og herefter kan alle de glade julebørn bare klippe løs!

Har I lyst til at give den ekstra gas med pynten, så sørg også for rigelige rationer af både glimmerlim, perler og vattotter til “sne”. Hvem siger, at den standhaftige garder ikke bliver bare lidt festligere af lidt pink glimmer på toppen?

Gløgg og æbleskiver skal der selvfølgelig også serveres undervejs – og selvfølgelig et lydspor af den skønneste julemusik. Du finder forslag til julesange, som vi allesammen kender lige her: De bedste julesange – som alle elsker Nu må der julehygges!

Spil med i den sjove julequiz – for hele familien!

Det bliver en rigtig hyggelig jul med den sjove julequiz! Den Store Julequiz har masser af underholdende spørgsmål om julens traditioner – og morsomme aktiviteter, hvor der skal tegnes, hoppes og synges. Hvilket hold får flest point og vinder quizzen? Køb den her: Den Store Julequiz 1 – for hele familien

Banner - Den Store Julequiz 1 - for hele familien

Læs alle de andre artikler om jul...