Tjekliste til påskefrokost – hvad skal du huske? Slået op i: Påske – Emner: , , , , ,

Sådan planlægger du en afslappet påskefrokost

Lou Noire - Cover - Den Store Påskepakke

Den Store Påskepakke – 119,95 kr

Ingen påske uden en god påskefrokost! Det behøver dog ikke at være stressende at holde en påskefrokost, for meget kan planlægges i god tid. Her er det en god ide at at have en tjekliste, så du ikke glemmer noget vigtigt.

I artiklen her kan du læse om, hvordan du planlægger en vellykket påskefrokost, fra mad og borddækning til underholdning og små detaljer, der gør dagen ekstra festlig.

Se også: Den Store Påskepakke

Gæsteliste og invitationer

Hvad enten du holder en påskefrokost for familie, venner eller dem fra roklubben, så er det vigtigt, at du husker at invitere i god tid. Påskedagene bliver for mange fyldt hurtigt op, og hvis du vil være sikker på, at alle kan komme, så send invitationen ud flere uger før. Husk også at bede gæsterne om at melde tilbage, så du ved, hvor mange du skal dække op til.

Menuen – det skal der være på bordet

En traditionel påskefrokost byder ofte på sild, laks, æg, lam og forskellige slags pålæg. Du kan få det helt store overblik over de mest almindelige påskeretter her: Hvad spiser man til en påskefrokost. Overvej også at sætte vegetariske retter på bordet, så der er noget for alle. Husk at købe drikkevarer som snaps, øl og alkoholfri drikkevarer. Hvis du vil gøre det ekstra nemt, kan du lave en madplan i forvejen og købe ind i god tid.

Hvis du ikke har tid til at lave al maden selv, så skal det ikke afholde dig fra at invitere til påskefrokost. Bed alle gæsterne om at tage en lille ret med hver og lav sammenskuds-påskefrokost!

Borddækning og dekoration

Gæsterne skal selvfølgelig møde et flot og påskepyntet bord, når de træder ind. Brug påskefarver som gul, grøn og pastelnuancer, og pynt bordet med friske blomster, lys og måske små påskekyllinger. En fin servietfoldning eller en lille bordkort til hver gæst kan give bordet et ekstra pift.

Den Store Påskequiz 1 - for hele familien - Lou Noire - Cover

Den Store Påskequiz 1 – 39,95 kr.

Underholdning og aktiviteter

Til en påskefrokost kan det også være en god ide at have lidt underholdning klar. Selv om maden er i fokus til en påskefrokost, så kan vi ikke spise hele tiden! 🙂 En klassisk æggejagt, en sjov påskequiz eller en skattejagt for børnene kan hurtigt få rystet påskemaden på plads.

Se også: Den Store Påskequiz 1 – for hele familien

Det praktiske – et par små detaljer

Inden gæsterne ankommer, er der en række praktiske ting, der skal på plads. Sørg for at have nok stole og sæt glas, tallerkner og bestik klar på bordet. Drikkevarerne skal på køl, og maden skal anrettes på fade og i skåle. Til sidst skal bordet bare pyntes, og så er der påskefrokost. God påske!

Påske – tid til sjove påskelege

Påskelege er en fantastisk måde at tilføje ekstra sjov og hygge til påskefestlighederne. Med aktiviteter som påskebingo, påskequiz, påskeæg-maling og den kreative dækkeserviet til påske, har du masser af sjove muligheder for at underholde både børn og voksne. Og med en påskejagt og ægtrilling på programmet vil ingen kede sig i påsken! Se alle de sjove spil og lege til påske lige her: Påskequiz, påskebingo og påskespil fra Lou Noire!

Banner til påske - Lou Noire

Læs alle de andre artikler om påske...