Candybar til Halloween – et sjovt og (u)hyggeligt indslag Slået op i: Halloween – Emner: Børn, Buffet, Candybar, Fest, Festlege, Halloween, Halloweenfest, Mad, Opskrifter, Sjov, Slik
Sådan laver du en candybar til Halloween
En slikbuffet, også kaldet slikbar eller candybar, er en sjov detalje til Halloween. Når der er Halloween, skal der skabes en stemning, som gæsterne husker – og her er en candybar et ret sikkert hit. I den store slikbuffet kan gæsterne selv blande deres favoritter i små poser eller bægre og tage dem med rundt eller nyde dem til festen.
Hvis det skal være rigtig gennemført, så kan slikbuffeten laves i sort, orange, lilla og hvidt slik – så det passer til Halloween-temaet med græskar, spøgelser og alt det lidt uhyggelige.
Hvorfor skal du lave en slikbuffet?
En slikbar kan løse flere opgaver på én gang. Først og fremmest giver den gæsterne mulighed for at vælge lige præcis dét slik, som de bedst kan lide.
Samtidig er det også en sjov aktivitet, der ikke kræver ret meget andet end slik og lidt opsætning. Skriver du navn på slikposerne på forhånd, bliver det et personligt indslag, som mange husker bagefter.
Candybar – et (u)hyggeligt indslag
Derudover kan slikbaren også bruges som et indslag til Halloween-festen. Den kan fungere som dessert, som supplement til kagebordet eller som præmie til en konkurrence.
I spilpakken med 10 sjove spil og lege til Halloweenfest er der masser af inspiration til sjove lege og konkurrencer, hvor den store slikbuffet kan være en præmie.
Hvad du skal bruge til en candybar?
Når du skal lave en slikbuffet, er det vigtigste selvfølgelig slikket. En tommelfingerregel er cirka 100-150 gram slik pr. gæst, afhængigt af om det er et supplement eller en del af desserten.
Der findes mange steder på nettet, hvor du kan købe slik i større partier, f.eks. Slikboden.dk og Partyking. Bor du tæt på den tyske grænse, kan de store grænsesupermarkeder også være en mulighed med store poser og kasser. Der kan også spares en del ved at købe bland-selv-slik i større mængder i Sverige.
Hvad for noget slik skal du vælge?
Når det kommer til slikket, kan du vælge frit efter smag og gæster, f.eks. surt slik, lakrids, chokolade, skum og små snacks som popcorn eller nødder. Det er også en god ide at tage hensyn til allergier og evt. have sukkerfri eller veganske alternativer.
Se også: Skattejagt til Halloween: Jagten på koden
Det giver en ekstra effekt, når hele bordet er holdt i Halloween-farver, så det næsten ligner en lille uhyggelig slikverden med orange græskar og mørke detaljer.
Allersjovest er det, når slikbuffeten er gennemført i farverne. Her får du ideer til Halloween-slik:
Orange slik
- Ferskenvingummi
- Orange TicTac
- Orange Sodavand
- Orangemandler
- Vandmelonslik
- Tørret mango
- Appelsin-MAOAM
- Orange PEZ
Sort og mørkt slik
- Lakrids
- Salmiakbolcher
- Sort vingummi
- Chokolade
- Oreo
- Chokoladeovertrukne nødder
- Skum med lakrids
- Sort fudge
- Salte karameller
Hvidt og spøgelsesinspireret slik
- Skolekridt
- Skumfiduser
- Snebolde
- Mentos
- Franske linser
- Hvid Toblerone
- Kinder Maxi
- Rafaello-kugler
- Schweizerdrops
- Hvid Yankie Bar
Opsætning og præsentation
En flot opsætning gør en stor forskel. Brug glas, krukker eller små fade i forskellige højder for at skabe liv på bordet. Placer de høje beholdere bagest og de lave foran, så det hele er nemt at overskue.
Små skilte ved hver slags slik og skeer eller tænger gør det nemt og hygiejnisk at tage slik. Det kan også være en god ide med håndsprit på bordet. Du finder skiltene til den store slikbuffet her: Byg din egen Halloweenfest – for børn
Indpakning og de sidste detaljer
Vil du gøre slikbuffeten ekstra mindeværdig, kan du tilføje små slikposer med navn og dato. Det gør det nemt for gæsterne at tage deres slik med hjem.
Et sidste tip til din slikbuffet
Som prikken over i’et kan du sætte et banner op over bordet med “HALLOWEEN SLIKBUFFET”. En sort dug passer godt til temaet, sammen med orange servietter og små pyntedetaljer som spøgelser og græskar.
Om de sjove spil og lege fra Lou Noire
Alle quizzer, krea og spil fra Lou Noire kommer i en PDF-fil, som du selv printer derhjemme. Det betyder, at hvis du lige mangler en sjov aktivitet for børn til Halloween, så kan du have den færdig med det samme!
Tænd printeren og print så mange eksemplarer, du skal bruge – så er du klar til Halloweenfest. Husk små præmier!
Se også alle de sjove spil og lege til Halloween – klik her!
Tilmeld & Få
15%
Få 15% på dit første køb, når du tilmelder dig nyhedsbrevet. Læs mere her!


