Den bedste opskrift på Espresso-tonic Slået op i: Kaffe & kage – Emner: , , , , , , ,

Prøv en ny iskaffe

Espresso-tonic er en dejlig og forfriskende iskaffe til dig, der måske ikke drikker hverken komælk eller plantemælk, eller bare gerne vil prøve noget nyt. Espresso og tonic lyder som en mærkelig smagskombination, men det er som om, de to forskellige smage bringer det bedste frem i hinanden! Tilsammen giver de en læskende og let bitter sommerdrink, som passer godt til høje temperaturer.

Prøv en boblende espresso-tonic til en varm dag på kontoret eller bare hjemme i haven. Eller tag den som en dessert-cocktail efter en større middag, hvor du bare trænger til lidt ny energi.

Se også: 7 lækre opskrifter på iskaffe

Sådan laver du en espresso-tonic

Det er vigtigt, at du bruger en friskbrygget espresso til din espresso-tonic. Og hvis du kun har instant kaffe, så lav en Frappé i stedet for. En espresso-tonic kræver nemlig en god espresso!

Ingredienser

  • Isterninger
  • 25 cl tonic
  • 1 skud espresso
  • 1 limefrugt

Sådan gør du

  1. Fyld et drinkglas med is
  2. Hæld en tonicvand i
  3. Hæld forsigtigt et skud espresso i, og pas på din espresso-tonic ikke bruser over
  4. Top med en smule limesaft, cirka ½ tsk.
  5. Pynt med et par skiver lime

Mængden af limsaft kan justeres, alt efter hvor syrlig, du foretrækker din espresso-tonic. På samme måde kan du også give din kaffecocktail et ekstra skud espresso. Vil du gerne have en lille promille på, så tilsæt gerne 2 eller 4 cl gin, alt efter smag. Nu har du en gin og tonic med kaffenoter!
Banner - Quiz og festlege - Lou Noire

Få flere gode ideer til fester og gæster her...

Besøg Lou Noires lille shop Download og print med det samme!