Sjove tegneserier på Instagram, du skal følge Slået op i: Fest – Emner: Humor, Instagram, Memes, Satire, Sjov, Tegneserier
Tænger du til noget at grine af?
Der er mange sjove tegneserier på Instagram, som er værd at følge. Eller tegneserier i traditionel forstand er der ikke tale om, men små, sjove striber eller enkelte tegninger. De fleste af de tegnere, illustratorer, kunstnere og grafikere, der laver tegneserier, eller på engelsk comics, har lagt masser af gratis og sjove ting på Instagram. Du finder dem blandt andet ved at følge relevante hashtags: #comics, #webcomics og #femalecartoonists.
Hvis du allerede kender Maren Uthaugs #tingjeggjorde og gerne vil have mere i samme stil, så får du her en liste med sjove tegneserier på Instagram, som du skulle tage at følge! Alle links fører dig direkte til Instagram.
P.S. Leder du efter flere sjove ting på Instagram, så finder du en oversigt her: Sjove profiler på Instagram, du skal følge
6 sjove tegneserier på Instagram
linejensen_illu
Måske kender du allerede Line Jensens sjove streg med de firkantede ansigter og det sorte hår. På linejensen_illu er der endnu mere sjov med den daglige lille post fra hverdagens små morsomheder. Lige ud af posen og ret sjovt!
Malene Hald
Malene Hald fortæller med små skitser og grafiske prints om en hverdag med små børn og fuldtidsarbejde som illustrator. Det er fint, sjovt og smukt – og meget genkendeligt.
waginapineapple
Sofie Riise Nors er en dansk tegner, der på waginapineapple tegner på engelsk. De feministiske budskaber er lige så højlydte og fabelagtige som den farverige stil. Her arbejdes der overvejende med den lyserøde tusch, som en skarp kontrast til de krasse og ironiske samfundskommentarer.
tegnehanne
Norske tegnehanne er let at forstå, også for dig, der ikke har det store kørekort i myseost. Du kender måske allerede tegnehannes streg fra bogen Glæden med skeden. I skrivende stund har Hanne lige født, og i ugerne op til har de altid hylemorsomme tegninger været præget at graviditet og “verdens minst ergonomiske magetaske”. Gå også tilbage i de gamle tegninger på Instagram, der er sjov og halløj på norsk langt tilbage i tiden.
Sarah’s Scribbles Danmark
Sarah’s Scribbles kender du måske fra tegneserien Voksenlivet er en myte. På Instragram holder hun fast i tegneserien-striben som medie og fortæller små tegnede historier i sammenhængende striber. Det er sjovt, hyggeligt og meget genkendeligt.
Lilla Berlin
Lilla Berlin kræver, at du kan læse et minimum af svensk – men så er den til gengæld også sjov! Serien tegner et portræt af hipster-generationen med al deres angst, hjemmebryggede øl og gamle LP-plader. Det hele med en passende ironisk distance.
Følg også Lou Noire på Instagram!
Lou Noire er også på Instagram, hvor du hver dag kan se nye sjove opslag, Følg med her: Lou Noire
Se flere ting, du kan grine af her...
Besøg Lou Noires lille shop Download og print med det samme!
-
Studenterpakken – stx
Fest, Spil Original price was: 149,80 kr..109,95 kr.Current price is: 109,95 kr..