Stikkelsbærsaft med jordbær Slået op i: Kaffe & kage – Emner: Bær, Drinks, Jordbær, Saft, Sommer, Stikkelsbær
Den lækreste saftevand med stikkelsbær
De syrlige, røde stikkelsbær bliver nemt til den lækreste stikkelsbærsaft! De sure bær får her i den nemme opskrift sødme fra jordbær, der giver den helt perfekte smag af sol og sommer! Saften får den smukkeste, røde farve og kan sagtens serveres som velkomstdrink med eller uden alkohol.
Har du ikke tid til at koge saft lige nu, kan du fryse bærrene ned og koge saft på en mørk vinterdag. Den lækre stikkelsbærsaft kan holde sig på flaskerne en uges tid, hvis du er grundig med skoldningen af flaskerne.
Opskriften her giver ca. 1½ liter færdig saft. Det er hurtigt væk, for saften smager fantastisk. Du behøver derfor ikke at komme Atamon i saften. Nederst kan du læse om, hvordan du gør, hvis du skal lave en stor portion, der skal holde sig i længere tid.
Se alle de andre opskrifter på lækre drinks og cocktails her!
Opskrift på stikkelsbærsaft
- 500 gram stikkelsbær
- 450 gram jordbær
- 1 liter vand
- 1 økologisk citron
- 4 dl sukker (tilsættes efter første opkog!)
Sådan gør du
- Skyl rabarber og jordbær og fjern store blade og stilke. Du behøver ikke at nippe stikkelsbærrene.
- Skyl citronen og skær den i skiver.
- Kom det hele i en stor gryde sammen med vand.
- Kog bærrene op, skru lidt ned, og lad det koge i ca. 5 minutter.
- Mos bærrene med en gaffel, tilsæt sukker, og kog saften videre, til sukkeret er opløst.
- Fisk citronskiverne op og si massen igennem en sigte.
- Skold flaskerne med kogende vand og hæld saften på.
Laver du en stor portion?
Skal saften holde sig på flaskerne i længere tid, kan du skylle flaskerne med en sjat Atamon efter skoldningen. Skyl også flaskens låg grundigt, så der ikke er nogen bakterier tilbage.
Se flere opskrifter på drinks og cocktails her...