Sjove spil til Super Bowl – gør kampen endnu sjovere! Slået op i: Fest – Emner: , , , , , , ,

Super Bowl Sjov – Spil, Quiz og Væddemål til Den Store Aften!

Super Bowl er mere end bare en kamp – det er en fest! Uanset om du er ægte NFL-fan eller bare elsker hyggen, snacksene og de vilde reklamer, så kan du gøre aftenen endnu sjovere med masser af spil. Her får du de bedste spil-ideer til Super Bowl-festen,  inklusiv en sjov quiz og en kreativ dækkeserviet, der samler hele selskabet.

En lang dag – og en endnu længere nat!

I Danmark starter Super Bowl jo først sent om aftenen, men optakten begynder allerede om eftermiddagen. Med flere timers analyser, interviews og highlights fra tidligere sæsoner kan dagen godt være lidt lang. Og når kampen endelig går i gang, varer den (heldigvis) til langt ud på natten. Alligevel kan der godt være brug for lidt underholdning til at få stemningen helt i top.

Her får du masser af ideer til sjove spil til Super Bowl, der kan spilles hele dagen og natten!

1. Super Bowl Bingo – Hold øje med kampens højdepunkter

Super Bowl er fyldt med ikoniske øjeblikke: spektakulære touchdowns, hunde og kendisser i reklamer og vilde halftime-shows. Lav jer en bingo-plade med 4×4 felter. I feltet skriver du, hvad du tror, der kommer til at ske i løbet af kampen. Vinderen er den, der først får en fuld række eller plade.

2. NFL-quiz – Hvem er aftenens største NFL-nørd?

Test dine venners viden om amerikansk fodbold med Den Store NFL-quiz. Her får du masser af spørgsmål om Super Bowl-historie, de helt legendariske spillere og vilde rekorder, så både hardcore fans og nybegyndere kan være med. Perfekt til at fylde pauserne ud eller som opvarmning, inden kampen går i gang!

Læs mere om quizzen her: Den Store NFL-quiz

3. Halftime Challenge – Tid til væddemål!

Halftime-showet er et af de store højdepunkter, og der sker ret mange ting, som det er sjovt at lave væddemål om. Gør pausen sjovere med en lille konkurrence:

  • Gæt første sang, artisten synger.
  • Hvor mange outfit-skift bliver der?
  • Kommer der en overraskelsesgæst?

Skriv jeres bud ned og se, hvem der får flest rigtige!

Dækkeserviet til Super Bowl - Lou Noire - Cover

Dækkeserviet til Super Bowl – 29,95 kr.

4. Dækkeserviet til Super Bowl

En Dækkeserviet til Super Bowl er en sjov og festlig måde at pynte op på til den store Super Bowl-fest. Dækkeservietten fyldt med quizzer, bets og sjove udfordringer, så gæsterne har noget at hygge sig med i pauserne.

Dækkeservietten fungerer både som bordpynt, pauseunderholdning og væddemåls-generator – og den skal nok få alle gæsterne til at grine, når de sjove emojis skal veksles til NFL-udtryk!

Læs mere om dækkeservietten her: Dækkeserviet til Super Bowl

5. Super Bowl Væddemål – Gæt dig til sejren!

På dækkeservietten er der gjort plads til en lang række væddemål:

  • Hvilket hold vinder kampen?
  • Hvilket hold scorer først touchdown?
  • Hvilken farve har “The Gatorade Shower” i år?
  • Og mange flere!

Den med flest rigtige forudsigelser vinder håneretten – eller måske en præmie!

6. “First to Spot” – Kommentator-Bingo

Lav en liste over 10 ord og udtryk, som kommentatorerne sandsynligvis vil sige – for eksempel “momentum shift,” “legacy,” eller “brutal hit.” Den, der først spotter alle sine ord, vinder.

Sidste Fløjt – indtil næste sæson!

Når kampen er slut, og trofæet er løftet, er der stadig masser at snakke om – de vilde spil, de skøre væddemål og de bedste touchdown-celebrations. Måske endte du som quizmester, eller måske tabte du en omgang forudsigelser med et brag. Den aften har været fyldt med grin, spænding og god underholdning.

Lige nu er der lang tid til næste sæson – men fortvivl ikke! Nåede I ikke NFL-quizzen, så lav en Game Day til sommer, hvor I quizzer, spiser snacks og ser highlight fra alle de gamle kampe. Vi ses til næste sæson! 🏆🎉

Læs alle artikler om Super Bowl!

Besøg Lou Noires lille shop Download og print med det samme!