24 sjove aktiviteter for børn i julen Slået op i: Jul – Emner: Børn, Fest, Jul, Julelege, Julequiz, Julespil, Quiz, Spil
Sjove ideer til jule-aktiviteter for børn
Julen er fuld af forventning og hyggelige decemberdage, og børn elsker at være med til det hele. Men hvad kan man egentlig finde på af aktiviteter, der holder gryden med juleglæde i kog gennem hele december? Her får du 24 forslag til sjove og hyggelige ting, I kan lave sammen, både inde og ude.
Se også: Et kuponhæfte til små julenisser
1. Lav en julekalender
En julekalender behøver ikke være en dyr gavekalender. En hjemmelavet julekalender kan være fyldt med små tegninger, hyggelige sedler eller små overraskelser. Børnene kan selv være med til at lave tegninger eller pakke små gaver ind til hinanden – eller I kan sammen lave en julekalender til bedsteforældrene.
2. Bag julekager sammen
Duften af hjemmebagte småkager er noget af det, der virkelig hører julen til. Børnene kan være med fra starten, når dejen røres sammen, og de elsker at trille pebernødder, udstikke figurer eller pynte brunkager med glasur og krymmel. De skønne julesmåkager er selvfølgelig også hyggelige gaver til jul. Fyld et syltetøjsglas med kager og bind en sløjfe om, så er den klar!
3. Lav jeres egen julepynt
Det er noget særligt at hænge pynt på træet, som man selv har lavet. I pakken med Hyggelig Juleklip er der 12 fine skabeloner til julepynt, som er lige til at klippe ud. Selv de mindste kan være med til at lave julepynt, og de større børn kan måske prøve kræfter med lidt sværere skabeloner.
Du kan enten printe skabelonerne ud i fuld størrelse – og hvis det skal være rigtig svært, så brug miniature-skabelonerne. Det er ret skægt at lave mini-julepynt!
Læs mere om skabelonerne og køb dem her: Hyggelig Juleklip
4. Byg et peberkagehus
At samle og pynte et peberkagehus kan godt kræve lidt tålmodighed, men til gengæld er det en aktivitet, børn synes er ret sjov. Glasur bruges som lim, og så er det bare med at slippe fantasien løs med slik, chokolade og farver. Og selv om huset måske ikke står helt snorlige, når I er færdige, så har det stadig været en fest at lave.
5. Læs julehistorier
Julen er fyldt med klassiske fortællinger, som både børn og voksne kan hygge sig med. Tænd et stearinlys, lav lidt te eller varm kakao, og sæt jer sammen under et tæppe. Der findes masser af gode julebøger – alt fra H.C. Andersen til nyere børnebøger – og det giver en dejlig ro i december, hvor det hele nemt kan blive lidt fortravlet.
6. Lav julekort
Børn elsker at tegne og male, og i juletiden kan de få lov at lave kort til bedsteforældre, onkler og tanter. Med farver, tuscher, glimmer og klistermærker kan man bare slippe fantasien løs, og der er ikke nogen regler for, hvordan et julekort skal se ud. Modtagerne bliver som regel rørte over at få noget, børnene selv har lavet.
7. Syng julesange
Musik og jul hører uløseligt sammen, og nu er det blevet tid til at øve julesange. Find en sangbog frem eller sæt julesange på anlægget, og syng løs i stuen. Der er masser af inspiration til de bedste julesange i listen her: De bedste julesange – som alle elsker!
8. Lav en julefilm-maraton
Når mørket falder på, kan det være hyggeligt at finde tæpper, puder og snacks frem og se alle de bedste julefilm sammen. Det kan være klassikere, man selv så som barn, eller nyere film, der giver den helt rigtige julestemning. Børn elsker at se de samme film igen og igen, så det gør ikke noget, hvis man gentager en favorit fra sidste år. Kakao med flødeskum og måske en skål småkager hører selvfølgelig med til en ægte julefilm-aften.
9. Tag på skattejagt med juletema
Er I klar på en sjov skattejagt? I Den Sjove Jule-skattejagt skal I finde det hemmelige julekodeord. Bogstaverne finder I ved de julede symboler, der er gemt rundt omkring. Der er selvfølgelig en præmie til det hold, der først finder alle 12 poster og hele julekodeordet.
Læs mere om den sjove skattejagt til jul her: Den Sjove Jule-skattejagt
10. Besøg et julemarked
Et julemarked er en oplevelse i sig selv. Her kan børnene kigge på lys, smage æbleskiver eller måske finde små julegaver. Der er nemlig tit også boder med julepynt, kunsthåndværk og små sjove ting, som børn synes er spændende. Det er en god måde at komme i julestemning på, og vinterkulden skal nok give røde kinder.
11. Byg snemænd
Hvis der kommer sne, kan børnene bruge timer på at rulle snebolde og lave små og store snemænd. De seneste år har der bare ikke været særlig meget sne at bygge af – men derfor skal børnene da ikke snydes for lidt vintersjov! Det er nemt at bygge snemænd af f.eks. flamingokugler eller bare papir, der er rullet sammen til en bold. Find limpistolen frem og dyk ned i kreakassen.
12. Lav julegaver selv
Der er noget særligt ved at give en gave, man selv har lavet. Børn kan lave perleplader, små tegninger, smykker af perler eller gaver af modellervoks til familien. Det behøver ikke være stort og avanceret, for det vigtigste er, at der er lagt tanke og kærlighed i gaven.
13. Lav juledekorationer
Gran, lys og lidt pynt kan forvandles til de fineste dekorationer, og børnene kan sagtens være med. De kan stikke nelliker i appelsiner, binde små buketter af tørrede blomster eller sætte lys i ler og pynte med kogler. Du få masser af inspiration til flotte juledekorationer her: Sådan laver du en hurtig adventskrans
13. Spil julequiz
Hvad er mere oplagt i december end en sjov julequiz? I Den Store Julequiz 1 kan både børn og voksne være med til at julequizze om alle vores juletraditioner. I serien er der nu foreløbig fem quizzer, og der kommer en ny hvert år. Hver quiz indeholder 30 spørgsmål i 6 forskellige kategorier, og der er spørgsmål om alt, hvad der hører julen til. Det er dog især de sjove holddyster, der har givet julequizzerne deres faste fans, som vender tilbage år efter år. Læs mere om quizzerne her: Den Store Julequiz 1 – for hele familien
15. Gå på julelys-tur
Når mørket falder på, kan det være en hel oplevelse at tage en aftentur i kvarteret og se på alle de flotte julelys. Dte er hyggeligt at se og snakke om de forskellige huse, og en dejlig måde at komme ud i frisk luft på, uden det kræver meget planlægning.
16. Hold en julebagedyst
Del jer op i hold og bag hver jeres julekager, som smages og bedømmes bagefter. Det kan være sjovt for børnene at dyste lidt mod de voksne, og det behøver ikke være alt for seriøst. Man kan give præmier for den flotteste kage, den sjoveste form eller den bedste pynt. Det vigtigste er, at alle får lov til at bage, pynte og selvfølgelig spise bagefter.
17. Lav risengrød
Risengrød hører julen til, og børnene kan være med til at røre i gryden og dække bordet til aftensmad. Man kan fortælle historier om nisser, der spiser grøden, og stille en lille portion frem om aftenen. Det gør det ekstra magisk for børnene at opdage, at grøden måske er væk næste morgen.
18. Lav en ønskeseddel
Hjælp børnene med at skrive en ønskeseddel til Julemanden. Det kan være på klassisk vis, hvor de skriver deres ønsker ned på et ark papir, men hvis børnene ikke kan skrive endnu, kan den selvfølgelig også tegnes. Ønskesedlen kan lægges frem til nissedørsnissen, som kan give den videre til Julemanden, eller I kan sende den direkte til Grønland.
19. Dekorer vinduerne
Med sne-spray, klistermærker eller tegninger kan vinduerne pyntes i bedste jule-stil. Børnene kan male snemænd, juletræer eller nisser direkte på ruden med særlige glas-tuscher. Det er nemt at vaske af igen, så I kan lave nye motiver i løbet af december.
20. Spil julespil
8 sjove julespil for hele familien har mange timers underholdning, hvor både børn og voksne kan være med til at spille de sjove spil. Der er både en lille skattejagt, en sjov quiz, terningespil og en sjov julemusikquiz. Det bliver festligt!
21. Lav juleteater
Børn elsker at klæde sig ud, og julen er en oplagt anledning til at lave små teaterstykker. De kan selv finde på handlingen eller opføre en klassisk julefortælling. Med kostumer, replikker og lidt musik kan det blive en rigtig forestilling, som resten af familien kan se.
22. Lav julekonfekt
At lave julegodter er en af de aktiviteter, der passer til alle aldre. De små kan trille havregrynskugler eller dyppe skumfiduser i chokolade, mens de større kan lave marcipankugler eller konfekt med nougat. Det hele kan pyntes med krymmel, glimmer eller nødder.
23. Byg en julehule
Med tæpper, puder, stole og lyskæder kan børnene bygge en hyggelig julehule i stuen. Her kan de tage bøger, spil eller små snacks med ind og hygge sig i timevis. Julehulen kan stå fremme i flere dage, og den kan pyntes med julekugler, nissehuer eller tegninger, børnene selv laver.
24. Afslut juleferien med julehygge
Når juleferien synger på sidste vers, kan I runde den af med en ekstra hyggedag, der samler alt det bedste fra julen. Tag pyjamas på, tænd stearinlys, og lav en stor bakke med rester af julekager, konfekt og måske en gryde kakao. Børnene kan få lov til at vælge deres yndlingsaktiviteter fra ferien – måske at spille et julespil, bygge hule med lyskæder eller se en sidste julefilm. På den måde får man sagt farvel til juleferien på en rolig og hyggelig måde, som børnene kan huske tilbage på med glæde.
Om de sjove spil og lege fra Lou Noire
Alle spil, krea og julekalendere fra Lou Noire, som du kan se her på siden, kommer i en PDF-fil, som du selv printer derhjemme. Det betyder, at hvis du lige mangler en sjov aktivitet til jul, så kan du have den færdig med det samme!
Tænd printeren og print så mange eksemplarer, du skal bruge – så er du klar til at jule!
Se også alle de sjove spil og lege til jul – klik her!
Læs alle de andre artikler om jul...
Besøg Lou Noires lille shop Download og print med det samme!
-
11%
Julepakke 1 – til hele familien
Fest, Jul, Spil Den oprindelige pris var: 139,80 kr..104,95 kr.Den aktuelle pris er: 104,95 kr..








