Nemme småkager: Himmerigsmundfulde Slået op i: Kaffe & kage – Emner: , , , , , , , , , , ,

Himmerigsmundfulde – himmelsk gode småkager!

Leder du efter en opskrift på nemme småkager? Himmerigsmundfulde smager bare – himmelsk! Udover den dejlige smag, er de også nemme at bage, og ingredienser er noget du for det meste har i køkkenskabet. De lækre småkager med nødder og chokolade kan med en vis portion optimisme gemmes i en kagedåse, men rækker sandsynligvis ikke særlig længe.

Hasselnødderne kan om efteråret findes rundt omkring i nøddehegn, og chokoladen behøver ikke at være den dyreste af slagsen. Brug gerne bare en kogechokolade og for alt i verden ikke en chokolade med et alt for højt kakaoindhold. Intentionen med de lækre småkager er, at de skal være søde og ikke bitre.

Hvad skal du bruge? (Ca. 40 stk.)

  • 125 gram sukker
  • 125 gram smør
  • 1 æg
  • 50 gram chokolade (kogechokolade er udmærket til formålet)
  • 50 gram hasselnødder, gerne friske
  • 125 gram mel

Sådan laver du Himmerigsmundfulde

Sukker og margarine røres godt sammen. Ægget tilsættes, og der røres lidt endnu. Hak chokolade og nødder så fint, som du ønsker. Brug en dejskraber til at vende det hakkede chokolade og nødderne i med sammen med melet.

Tænd ovnen på 200° og læg bagepapir på en plade. Nu skal der to teskeer i brug: med den ene tages en kugle af dejen op, og den anden bruges til at skubbe kuglen ned på bagepapiret. Der skal være god plads imellem småkagerne, for de flyder meget ud under bagningen.

Bag Himmerigsmundfuldene på anden rille fra oven, til de er flydt ud og gyldenbrune i kanten, ca. 15 minutter.
Banner - Quiz og festlege - Lou Noire

Få flere gode ideer til fester og gæster her...

Besøg Lou Noires lille shop Download og print med det samme!