Gammeldags æblekage – med masser af flødeskum! Slået op i: Kaffe & kage – Emner: , , , , , , ,

Sådan laver du Gammeldags æblekage

Gammeldags æblekage passer perfekt til en søndagseftermiddag, hvor familien kommer på besøg. Det bliver først rigtig søndag, når de syrlige æbler blander sig med lag af smørristet rasp og sprøde makroner. På toppen skal der, som prikken over i’et på en dejlig weekend, selvfølgelig også masser af flødeskum.

Du kan sagtens lægge æblekagen sammen dagen før – det kommer den kun til at smage endnu bedre af! Æblemosen kan også sagtens fryses, så når du alligevel er i gang med at skrælle æbler, så lav gerne en pose eller to til fryseren. Så er det nemt at lave æblekage næste gang! Her får du den nemme opskrift:

Hvad skal du bruge? (Ca. 20 stk.)

Æblemos

  • 6 æbler, ca. 500 gram i renset stand
  • 2 spsk vand
  • 1 dl sukker

Fyld

  • 1½ dl rasp
  • 50 gram smør
  • 6 makroner
  • ¼ liter piskefløde
  • Evt. ribsgele
  • Evt. hakkede hasselnødder

Sådan laver du Gammeldags Æblekage

  1. Æblerne skæres i kvarte, kernehuset tages ud, og bådene skrælles.
  2. De skæres i mindre stykker og kommes i en gryde sammen med vand og sukker.
  3. Gryden bringes i kog med låg på.
  4. Når den er kommet i kog, skrues der ned på lav varme, og æblerne koges i ca. 10 minutter. Sæt æblerne til afkøling.
  5. Imens kommer du rasp og smør på en pande og rister det langsomt over middel varme – det må ikke blive for mørkt! Vend det ofte med en paletkniv og sæt det til afkøling, når raspen er blevet lysebrun.
  6. Tag de afkølede æbler frem og mos dem med et piskeris til en ensartet grød.
  7. Pisk fløden stiv med en håndmixer.
  8. I en glasskål kommes nu først et lag rasp, over dette knuses 2 makroner og til sidst et lag æblemos.
  9. Fortsæt med endnu 2 lag, og slut med æblemos. Kom den piskede fløde ovenpå til sidst.

Pynt evt. med små klatter af ribsgele eller et lille drys nødder.
Banner - Quiz og festlege - Lou Noire

Få flere gode ideer til fester og gæster her...

Besøg Lou Noires lille shop Download og print med det samme!