6 lækre opskrifter på iskaffe Slået op i: Drinks – Emner: , , , , , ,

Find din favorit-opskrift på iskaffe

Iskaffe er ikke bare iskaffe – der er rigtig mange måder at lave det på! Måske har du allerede din egen favorit – ellers kan du finde en ny her med de lækre opskrifter på iskaffe! Der er både en super-syndig iskaffe med vaniljeis, frappé som de drikker den sydpå og Cold Brew til dig, der elsker at prøve noget nyt.

Her får du de lækre opskrifter!

6 lækre slags iskaffe

Den bedste opskrift på iskaffe

Iskaffe med mælk - Lou NoireIskaffe er en dejlig sommerdrink på terrassen eller til en varm dag på stranden. Og selvfølgelig skal der is i en iskaffe, det siger sig selv. Men hvilken is foretrækker du – isterninger eller mælkeis? Denne opskrift på iskaffe er på en kold kaffedrik med mælk og isterninger – og den smager himmelsk, især på en varm dag!

Her får du den bedste opskrift på iskaffe: Iskaffe

Iskaffe med vaniljeis

Iskaffe med vaniljeis - Lou NoireIskaffe med vaniljeis er nærmest en hel dessert i sig sig. Selvfølgelig kan du altid vælge den lettere udgave af iskaffen med mælk og isterninger – men hvorfor skulle du dog det?

Iskaffe med vaniljeis smager helt fantastisk, og denne opskrift kan du variere i det uendelige, indtil du finder den smag, du bedst kan lide.

Få den nemme opskrift her: Iskaffe med vaniljeis

Frappé

Frappé som i Grækenland - Lou NoireHar du været sydpå, har du sikkert også på et eller andet tidspunkt fået dig en frappé. Den populære iskaffe fås især på turistdestinationerne ved Middelhavet. Måske har du også set den sjove, lille frappé-maskine, der nærmest bare er en ombygget blender.

Der er forskellige måder at lave frappé på, men her får du opskriften på den traditionelle græske frappé, som er kendt og elsket af mange turister.

Her får du den lækre opskrift: Frappé

Dalgona

Dalgona eller Tik Tok Kaffe - Lou NoireMåske er du stødt på Dalgona på Tik Tok, hvor den populære iskaffe er et hit, især blandt teenagere. Dalgona stammer fra Sydkorea, hvor det også er navnet på en bestemt type slik, en sød og sprød toffee, der minder lidt om marengs. Iskaffen er let at lave og ser flot ud med de adskilte lag af mælk og kaffeskum. Fremgangsmåden er næsten den samme som til en Frappé, men det er skummet på en Dalgona, der gør den til noget helt særligt.

Her får du den nemme opskrift: Dalgona

Is-mocha

Is-mocha - iskaffe med kakao - iskakao med kaffe - Lou NoireKakao med kaffe, Kafao, Mocaccino, Caffè Mocha, iskaffe med kakao eller bare Mocha – kær drik har mange navne! Her får du den lækre kakaodrik med kaffesmag i en iskold udgave. En skøn variant af den populære iskaffe til varme dage ved stranden eller bare hjemme i haven. Og den søde kakao med et hint af kaffe er lige præcis så lækker, som den lyder!

Her får du den lækre opskrift på en iskakao med en dejlig smag af kaffe: Is-mocha

Cold Brew

Opskrift på Cold Brew - Lou NoireCold Brew bliver brygget på stuetempereret kildevand og skal stå og trække natten over. Næste dag har du så det mest smagfulde kaffe-ekstrakt, mild og sød og helt uden de bitterstoffer, der ellers normalt hører til en kaffe brygget på varmt vand. Det gør den særligt velegnet til folk, der ellers ikke normalt drikker kaffe.

Blandet op med kondenseret mælk eller bare med vand, er den en skøn iskaffe, der passer godt til høje temperaturer.

Find opskrifterne her: Cold Brew og 5 slags iskaffe med Cold Brew

Banner - Quiz og festlege - Lou Noire

Se flere opskrifter på drinks og cocktails her...

Besøg Lou Noires lille shop Download og print med det samme!